Forberedelse før strømafbrydelsen rammer

De fleste opdager først deres afhængighed af strøm og internet, når alt pludselig bliver mørkt. Strømafbrydelser kan opstå efter kraftig blæst, tekniske fejl eller et uheld på elnettet. Når både wifi og mobilnet forsvinder, bliver det hurtigt svært at holde sig orienteret om, hvad der foregår. Derfor er det smart at overveje nogle løsninger på forhånd, så du ikke er helt uforberedt, hvis strømmen går.

Batteriet på telefonen eller tabletten tømmes hurtigere end man tror, når man ikke bare kan sætte den til opladning. En fuldt opladet smartphone holder ofte et døgn ved let brug, men strømmen slipper hurtigt op, hvis du leder efter signal eller bruger skærm og radio meget. Det er derfor klogt at have ekstra batterier eller en powerbank parat. En powerbank med 10.000 mAh kan typisk lade en smartphone op to gange. Er I flere i familien, kan det hurtigt betale sig med flere powerbanks eller en model med større kapacitet. Med et stigende udvalg af nødudstyr på markedet kan guide til nødradioer med solceller og håndsving hjælpe dig med at vælge den mest pålidelige løsning til at holde dig informeret under længerevarende strømafbrydelser.

Derudover er det en fordel at have papir og kuglepen liggende et sted, alle kender. Det kan lyde enkelt, men hvis du får besked fra naboer eller skal notere vigtige telefonnumre, hjælper det, hvis teknikken svigter. Mange gemmer kun telefonnumre digitalt, men løber mobilen tør, er det praktisk med de vigtigste numre på papir. Skriv kontaktoplysninger til familie, naboer, læge og lokale myndigheder ned og læg dem i en skuffe, du altid kan finde igen.

Analoge informationskilder i praksis

Mister du internetforbindelse og telefonen løber tør, handler det om at kende de alternativer, du stadig har til rådighed. Lokale opslagstavler i supermarkeder eller boligforeninger bliver hurtigt vigtige steder for beskeder, hvis mange mangler strøm. Nogle gange samler lokale skoler eller forsamlingshuse også information og deler den ud til beboerne, især i mindre byer, hvor folk ofte kender hinanden.

En klassisk transistorradio med batterier eller håndsving kan give adgang til nyheder fra landsdækkende stationer, hvis sendemasterne stadig virker. Selv uden radio findes der dog andre muligheder. Bor du i lejlighed, kan du tage en runde og tale med naboerne. Ofte har én måske adgang til bilradio eller har fået nyt via bekendte. I parcelhuskvarterer kan det være en god idé på forhånd at aftale, hvem der tjekker radio eller samler information, så ikke alle bruger batterier på det samme.

Her er nogle konkrete alternativer til internet og strøm, så du kan holde dig opdateret:

• Transistorradio på batterier eller med håndsving
• Lokale opslagstavler i dagligvarebutikker eller boligområder
• Personlig kontakt med naboer
• Bilradio, hvis bilen har strøm
• Flyers eller breve fra myndigheder, som beredskabet ofte deler ud

Hvis du bor tæt på større veje, kan det også betale sig at lytte efter udrykningskøretøjer eller højtalerbiler, som nogle kommuner sender ud under længerevarende afbrydelser. Hold øje med beboerforeningens opslagstavle eller spørg i grundejerforeningen, hvis du er usikker på, hvor information deles i dit område.

Informationsdeling mellem naboer og lokalsamfund

Hvis et større område er ramt, får det hurtigt betydning, hvordan beboerne kommunikerer. I villaområder er det ofte sådan, at én har lidt ekstra udstyr, for eksempel en batteridrevet radio eller en ældre fastnettelefon, og denne person kan samle oplysninger og dele dem med de andre. I etageejendomme kan beskeder hænges op på hoveddøren eller på opslagstavlen i opgangen. På landet sker det ofte, at nogen går rundt og banker på dørene for at sikre, at alle er opdateret.

Et simpelt regnestykke viser, hvor hurtigt batterierne slipper op på batteridrevet udstyr, hvis flere skal holde sig orienteret. Forestil dig en familie på fire, der har én batteridrevet radio med fire AA-batterier. Et sæt batterier holder cirka 20 timer, hvis radioen kører ved lavt lydniveau. Bruger familien radioen to timer dagligt for at høre nyheder, kan batterierne række til ti dage. Hvis de deler radioen med to nabofamilier og derfor lader den spille seks timer om dagen, er batterierne brugt op på lidt over tre døgn. Det kan derfor være fornuftigt at have flere sæt batterier liggende, så alle kan dele information i længere tid.

Børnene kan også hjælpe til ved at skrive beskeder ned eller bringe dem til naboerne. Ofte er de gode til at hjælpe ældre beboere i området, som ikke selv kan komme ud. Hvis du bor et sted med mange ældre, kan det være hensigtsmæssigt at lave en aftale om, at bestemte personer går en runde og tjekker op, hvis strømmen forsvinder. På den måde får alle den nødvendige besked og ved, hvor de kan hente hjælp eller ny information.

Hverdagstricks til at følge med uden digitale hjælpemidler

Der findes flere små tricks, der kan hjælpe dig med at holde dig orienteret, selvom internettet er nede. En simpel notesblok kan bruges til at skrive ned, hvad du hører på radioen, så du kan give det videre til naboer eller familie. Hvis I er flere, der deler én radio, kan I lave en plan for, hvem der lytter hvornår og hvad der skal gives videre, så ingen overser de seneste oplysninger.

Har du bil, kan du bruge bilradioen til at høre nyheder, mens du oplader telefonen i cigarettænderen. Det kræver selvfølgelig, at bilens batteri har strøm nok. Mange biler kan spille radio i flere timer uden motoren tændt, men det tærer på bilbatteriet. Som tommelfingerregel kan du lytte til radioen med bilen slukket i 2-4 timer, før det begynder at blive usikkert at starte bilen igen. Det er derfor en god idé kun at bruge bilradioen i korte perioder og supplere med andre muligheder.

Bor du i lejlighed, kan det være udfordrende at få information fra gaden eller høre udrykningskøretøjer. Stil dig eventuelt ved vinduet og hold øje med, om myndigheder eller beredskabspersonale bevæger sig rundt i området. Nogle steder bruger politiet eller brandvæsenet højtalere til at informere om situationen, især hvis afbrydelsen varer ved.

Selvom det kan virke gammeldags, er det ofte de helt basale metoder, der fungerer godt. Tjek opslagstavler, tal med naboer og brug papir til at holde styr på vigtige nyheder. På den måde kan du spille en central rolle i at holde andre opdateret, selv når nettet er nede og strømmen væk.